Tømrerfirma til både stort og småt – og med over 40 år på bagen…
Tømrermester Erik Jensen har drevet eget firma i Vinderup siden 1978– de fleste år fra den nuværende adresse på Stationsvej 11 – 13.
I 2018 kunne firmaet holde 40-års jubilæum som selvstændig, og der er sket meget siden den beskedne start som enkeltmandsfirma for over 40 år siden.
Efterhånden, som opgaverne er blevet flere og større, er der nødvendigvis blevet ansat flere medarbejdere.
I dag er der omkring en halv snes ansatte i firmaet, som har travlt med små og store opgaver – ikke alene i Vinderup og de nærmeste områder, men også i andre dele af Jylland og på Sjælland.
Gennem årene er der udlært adskillige nye tømrere i firmaet - tømrermesteren har altid set det som en dyd, at uddanne nye folk indenfor faget, og har derfor konstant 2-3 dygtige lærlinge i sving.
Firmaet satser på solidt kvalitetshåndværk til aftalt tid og pris og beskæftiger sig med alle former for byggeri – såvel nybyggeri, omforandringer og renoveringer.
Firmaet er naturligvis tilsluttet BYG Garanti – ordningen. Såvel private kunder som landbrug og industri er at finde i firmaets kundekartotek, og desuden løser firmaet ofte opgaver for det offentlige, typisk på skoler og i institutioner.
Jeg håber at besøgende på denne hjemmeside, vil kigge under linket referencer og se, hvad vi går og laver. Der er desværre kun plads til en lille del af vores arbejde, men vi forsøger at vise nogle af de spændende opgaver vi har fået lov til at arbejde med.
Hvis der er spørgsmål angående vores firmaprofil eller andet, er De velkommen til at tage kontakt til os enten via telefon eller e- mail.